Tilbage til hinanden
Winkelhorn · Øvelser til jer

Tilbage til hinanden

Kærligheden er det vi gør sammen

Her finder I tre øvelser der inviterer jer tættere på hinanden. Øvelserne fungerer bedst uden telefonen fremme. Læg den væk og vær til stede sammen.

Øvelse 1 Hvad ved du egentlig om mig?

Samtalen kan let gå i stå i parforholdet og primært handle om praktikaliteter eller uenigheder. Denne øvelse styrker jeres nysgerrighed på hinanden. Den lader jer mødes i samtale om andre emner end dem der fylder i hverdagen, og det skaber en større grad af forbindelse mellem jer. Du kan vælge at svare kort på spørgsmålet, eller du kan uddybe dit svar. Her kan du styrke dit mod og svare mere og mere personligt eller følsomt. Og du kan opøve din medfølelse overfor din partner ved at lytte til hans/hendes svar uden at dømme det.

Sådan gør I
1
Forbered jer. Det er en god idé på forhånd at I begge har set spørgsmålene igennem og er bekendt med øvelsen.
2
Sæt en ramme. Beslut jer for hvor, hvornår og hvor længe. For nogle par fungerer øvelsen bedst under en gåtur, andre kan bedst rundt om sofabordet. Afsæt et præcist tidspunkt, fx kl. 20.15 til 20.30 onsdag aften.
3
I skiftes til at trække et kort med et spørgsmål som I stiller hinanden. Du stiller spørgsmålet højt til din partner og han/hun svarer. Derefter bytter I.
4
Fortsæt med at trække kort, spørg og svar til tiden er gået.
Spørgsmål
Hvad var din livret som barn?
Spørgsmål
Hvad er din favoritårstid?
Spørgsmål
Hvis du kunne krympe til at være så lille som en myre, hvad var så det første du ville gøre?
Spørgsmål
Hvad er det at tro for dig?
Spørgsmål
Hvad er din yndlingsfarve? Hvad minder den farve dig om?
Spørgsmål
Hvad er kreativitet for dig?
Spørgsmål
Hvad er dit tidligste barndomsminde?
Spørgsmål
Hvornår føler du dig kreativ?
Spørgsmål
Hvordan var du egentlig som barn?
Spørgsmål
Samlede du på noget som barn?
Spørgsmål
Hvor finder du mest ro? På stranden, i skoven, i byen eller et helt andet sted?
Spørgsmål
Beskriv et fredfyldt sted for dig.
Spørgsmål
Silent retreat eller maratonløb?
Spørgsmål
Bare tæer i sand eller på græs?
Spørgsmål
Hvornår følte du dig første gang voksen?
Spørgsmål
Hvornår får du dine bedste ideer?
Spørgsmål
Hvad har været det bedste ved din dag indtil nu?
Spørgsmål
Hvilket instrument ville du ønske at du mestrede at spille på? Hvorfor?
Spørgsmål
Hvorhen går din drømmerejse?
Spørgsmål
Hvad legede du som barn? Kan du huske en af dine favoritlege?
Spørgsmål
Hvis du skulle være et dyr, hvilket ét skulle det være?
God fornøjelse
Øvelse 2 Leg er liv

I kender denne øvelse fra I var børn. Den går ud på at I skiftes til at tegne forskellige ting på ryggen af hinanden. Den der bliver tegnet på skal gætte hvad der tegnes. Øvelsen har flere formål. Den fysiske nærhed i parforholdet reduceres ofte med årene til et hurtigt farvelkys i ny og næ. Med øvelsen rykker I tæt på hinanden fysisk. I rører ved hinanden på skift ved at tegne på ryggen. Det øger sanseligheden for jer begge. Denne form for berøring der hverken er sensuel eller med fokus på nydelse kan være et rigtig godt sted at starte, hvis den fysiske kontakt imellem jer er udfordret. Men den øger også jeres nysgerrighed på hinanden og nærværet mellem jer. Det at være fælles om en leg, hvor man kan udtrykke sig kreativt, er noget vi ofte glemmer i en travl hverdag.

Sådan gør I
1
Forbered jer. Det er en god idé på forhånd at I begge kender øvelsen. Måske kan du allerede på forhånd tænke over hvad du vil tegne på din partners ryg. Det kan være et dyr, en genstand eller et fænomen som fx regn eller sne.
2
Sæt en ramme. Beslut jer for hvor, hvornår og hvor længe. Afsæt et præcist tidspunkt, fx kl. 16.15 til 16.30 søndag eftermiddag.
3
I skiftes til at tegne med fingeren på ryggen af hinanden. Tegn uden på tøjet. Den der lægger ryg til skal gætte hvad der tegnes. Bagefter bytter I.
4
Fortsæt med at tegne og gætte indtil tiden er gået.
God fornøjelse
Øvelse 3 Hjerte varmer

Denne øvelse foregår inde i dig selv, men ved siden af og samtidig med din partner. I parforholdet udvikler vi med tiden ofte en lidt fastlåst og snæver oplevelse af vores partner. I denne øvelse træner vi at udvide vores oplevelse af hinanden. Vi træner at holde hjertet varmt. Øvelsen vil øge din forbundethed til din partner på et mere grundlæggende plan. Selvfølgelig fjerner øvelsen ikke de gnidninger og uenigheder I har i hverdagen, men den styrker det fundament I står på, når I bliver uenige. Den styrker jeres forbindelse.

Sådan gør I
1
Sæt en ramme. Beslut jer for hvor og hvornår. Denne øvelse fungerer bedst hvis I sidder eller ligger godt imens. Det kan være i sofaen eller i sengen. Afsæt et præcist tidspunkt, fx torsdag aften lige inden sengetid.
2
Tryk på knappen nedenfor og lyt til lydfilen sammen.

Sæt telefonen ned efter I har trykket play. Luk øjnene og lyt sammen.

Lyt til meditationen
God fornøjelse

Parterapi kan tage jer videre derfra. Første samtale er afklarende og koster 300 kr.

Book en samtale