Om parterapi
Hvad sker der i et forløb
Begyndelsen
Et parterapeutisk forløb begynder med at en af jer eller jer begge tager kontakt til mig enten telefonisk eller på mail. I kan kontakte mig, med det I ønsker hjælp til i jeres parforhold. Ingen henvendelser er for store eller små. Typiske tema i parterapi er hjælp efter utroskab og andre tillidsbrud, komme igennem en krise, jalousi, evindelige og gentagende konflikter, uenighed i jeres tilgang til børnene, manglende nærhed og intimitet.
Vi aftaler en tid for en afklarende samtale
Afklarende samtale
Den første samtale er en rolig og uforpligtende, hvor I får plads til at fortælle om jeres situation, høre om et muligt forløb og stille alle de spørgsmål, I har brug for.
God parterapi bygger på tillid, tryghed og kemi – og det kan man ikke vurdere på forhånd. Derfor vil jeg gerne give jer mulighed for at mærke, hvordan det føles at være i terapi hos mig, uden at I først skal investere en stor sum, og den første samtale er derfor til stærkt reduceret pris
Herefter aftaler vi, om vi skal igangsætte et parterapeutisk forkøb
Det videre forløb
Parterapi hos mig, indeholde både individuelle samtaler og samtaler med jer begge. Jeg ønsker at lærer jeg begge at kende individuelt også, så jeg bedre kan støtte jer i jeres parforhold.
I parterapien arbejder vi med at forstå de mønstre der får jer til at gå skævt af hinanden. Vi identificerer hvad der udløser afstanden og hvad der sker der hvor I plejer at miste kontakten. Jeg faciliterer en proces hvor der er plads til jeres oplevelser og følelser uden kamp om at være rigtig eller forkert.
Metodisk arbejder jeg ud fra emotionsfokuseret terapi (EFT), en evidensbaseret tilgang der er systemisk og bygger på tilknytningsteori. Derudover bærer min terapi tydeligt præg af min IFS-relaterede faglighed samt min forståelse for Enneagrammet.
Sessionerne følger et fastlagt skema, som jeg har god erfaring med, hvor vi skiftevis mødes individuelt og fælles. Når forløbet begynder, booker I derfor minimum fire samtaler ad gangen.
Afslutning
Afslutning af forløbet er ofte noget vi I fællesskab planlægger, når I har fået den støtte I har behov for. I typisk forløb varer 4-10 gange.
- Utroskab og tillidsbrudNår fundamentet ryster og I ikke ved hvad I vil
- De samme konflikterIgen og igen, ofte om små ting
- Den ene presser, den anden trækker sigEt mønster der slider på begge
- Manglende nærhedIntimitet, lyst eller følelsesmæssig kontakt
- Jalousi og utryghedKontrol og tillidsbrud der fylder
- Uenigheder om børn, økonomi og familierDet praktiske der bliver personligt